Du er her: Forside By- og bygdeplaner Delområdeplaner Vedtaget 1200-C25

1200-C25  Ilulissat Hallen

Lokation - by/bygd
Ilulissat

Formål
Centerområder

Anvendelse specifik
Fælles formål

Anvendelse
1. Områdets anvendelse fastlægges til fælles formål. Fælles formål omfatter centerfunktioner med detailhandel, offentlig- og privat service, restauranter, caféer, kultur- og idrætsfaciliteter og lignende, samt parkering og nødvendige tekniske anlæg.

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes eller benyttes som fælles offentlige friarealer og skal gives en udformning, der harmonrer med områdets beliggenhed og anvendelse.

Eksisterende forhold
Området omfatter et areal på cirka 1,6 ha.

Bebyggelse
Ny bebyggelse kan opføres i op til 2 etager.

Restrummelighed
1. Der kan opføres ny bebyggelse inden for de på Bilag 1 viste byggefelter A og B.

Området har en restrummelighed på 6.000 m2 afhængigt af bebyggelsens endelige udformning.

2. Når ovenstående byggemulighed er udnyttet regnes området for fuldt udbygget og uden restrummelighed.

Trafikbetjening og forsyning
Området vejbetjenes fra Alanngukasik, med mulighed for at varelevering kan ske fra Nuisariannguaq.

Fredede og bevaringsværdige træk
Ingen særlige bestemmelser

Klausulerede zoner
1. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse.

Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 73,0 meter og veje ikke må anlægges over kote 67,0 meter.

2. Nuisariannguaq er omfattet af 12 m vejbyggelinje og Alanngukasik af 7,5 m vejbyggelinje, som vist på Bilag 1.

Særlige bestemmelser
Ingen særlige bestemmelser.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 6-9-2017