Du er her: Forside Hvilke planer og arealtildelinger gælder?

Hvilke planer og arealtildelinger gælder?

Kommunalbestyrelsen har den 26.03.2014 godkendt Kommuneplan 2014-26 og har den 01.05.2014 bekendtgjort planen. Planforslaget var til offentlig debat i perioden 04.12.2013 – 10.02.2014. I høringsperioden indkom en række høringssvar, som Kommunalbestyrelsen har behandlet, hvorfor den bekendtgjorte plan på en række punkter er forskellig fra forslaget.

  • Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26 er den første samlede kommuneplan for den nye kommune Qaasuitsup Kommunia, der blev dannet i 2009 ved kommunalreformen. De 8 kommuneplaner fra de tidligere 8 enkelte kommuner er samtidig aflyst, og det er kun denne nye plan Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26, der gælder.
  • Al planlægning og arealadministration i Qaasuitsup Kommunia kommer fremover til at ske på baggrund af det nye, samlede plangrundlag, der indgår i Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26.
  • Alle udstedte og lovlige arealtildelinger gælder fortsat. En arealtildeling skal være i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for det pågældende delområde, som er fastsat i kommuneplanen og må ikke stride imod de landsplanmæssige interesser, herunder Selvstyrets sektorlovgivning eller de landsplanmæssige interesser i den fysiske planlægning.
  • For alle udstedte og lovlige arealtildelinger gælder begrebet fortsat lovlig anvendelse, som betyder, at hvis en udstedt lovlig arealtildeling, der er udstedt efter tidligere planbestemmelser, der er blevet aflyst af nye bestemmelser, er en lovlig arealtildeling fortsat gældende og lovlig og vil også være det ved ejerskifte. Dette gælder også, hvis arealtildelingen ikke er i overensstemmelse med det nye plangrundlag.
  • Alle tidligere godkendte detaljerede bestemmelser (samt gamle lokalplanbestemmelser) for kommuneplanens delområder gælder, indtil de bliver afløst af nye planer. Hvis der er uoverensstemmelse med kommuneplanens overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser (samt gamle lokalplanbestemmelser) er det de overordnede bestemmelser, der gælder. Det betyder, at der ved større bygge- og anlægsaktiviteter skal udarbejdes nye detaljerede bestemmelser.
Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 1-5-2014